Nem og lækker tøsemad

Julie Karla kogebog Venindemad giver opskriften på venindeforkælelse

Tekst: Helle Blach, journalist, kommunikationsrådgiver og cofounder #scandinaviankitchen.dk

Babyshower, polterabend, surpricefødselsdag eller bare tøsefrokost. Ingen grund til panik. Julie Karla serverer opskrifter på lækre og nemme opskrifter i sin nye kogebog ”Venindemad”, som både kan forkæle og imponere.

Personligt er jeg vild med @juliekarla, som jeg har fulgt og samarbejdet med siden hendes spæde start som foodblogger i Aarhus for snart 10 år siden. Julie Karlas passion for mad og madlavning er stor, og udover hendes mors køkken har hun hentet masser af inspiration med hjem fra alverdens storbyer, hvor hun mellem internationale modeljobs har brugt fritiden til at dykke ned i lokale madkulturer.

I dag arbejder hun professionelt med at style, fotografere og udvikle opskrifter på bagværk og grønne retter i øjenhøjde fra sit madværksted i det nordsjællandske, hvor hun har udsigt over Øresund. Dagligt frembringer hun de dejligste brød og skønneste kager til sine to drenge og serverer grønne middagsretter lavet af de bedste og økologiske råvarer for både mand og børn.

Foto: Julie Karla

Generøst deler hun ud af sit køkkenliv på sin blog, Instagram profil og engelske @karlasnordickitchen.com. På det seneste er et svensk islæt tilføjet efter familiens overtagelse af en svensk ødegård. Her nyder hun at gå på jagt efter bær og grønt i naturen og på opdagelse hos delokale madproducenter.

Venindemad

Julie Karla inviterer gerne sine veninder til brunch, frokost eller middag, og opskrifterne herfra er der kommet en kogebog nummer to ud af. ”Venindemad” kan sagtens blive dit opslagsværk, når du inviterer til tøsesammenkomster:

”Jeg elsker at forkæle mine veninder med alt det bedste og skabe de perfekte rammer for en dejlig stund i hinandens selskab. Og hvis man oveni det så også kan imponere dem lidt. Ja, så er det bare et plus!”

Julie Karla har en dejlig upreciøs tilgang til det at have gæster – for det behøver ikke altid at være et fint dækket bord med 3-retters menu.

Julies opskrifter er lige til at gå til, udførligt beskrevet – ingen hemmelige krydderier eller indviklede bagemetoder. Kogebogen er tilmed opdelt i temaer – polterabende, babyshower og så videre. Og her får du opskrifterne på alt, hvad du behøver - lige fra havtornsnurrer, aubergine parmigiana, minimuffins i både salte og søde versioner, flødeskumsmedaljer og som kronen på værket en smuk fødselsdagschokoladekage dekoreret med tørrede blomster.

@juliekarladk - juliekarla.dk - karlasnordickitchen.com

 

Muffin i søde og salte versioner er oplagt til en hyggelig pigesammenkomst.
Foto: @juliekarladk

Mad lavet med kærlighed, gode og økologiske råvarer er Julie Karls bud på hverdags- og gæstemad. Foto: @juliekarladk

Bær, planter og krydderurter plukket i naturen indgår gerne i opskrifterne. Skovmærker og jordbærindgår i denne skønne sommerkage.
Foto: @juliekarladk

Julie Karla blogger om bagværk og hverdagsmad, om sine to drenge og livet i den svenske skærgårdsidyl. Foto: @juliekarladk

Designcoach

Designcoach by Angela Lund is a dedicated design agency specializing in creative web design and brand identity.

designcoach.dk
Forrige
Forrige

Gastronomi på bloggen

Næste
Næste

Foodies, influencers og madpublicister