Svensk klassiker i mørk eg
Danskerne skal nu lære det svenske køkkenbrand Ballingslöv at kende. Nyt showroom åbnet i København
Mørke træfronter trender for alvor, og den rammer Ballingslöv med en speciel mørk overflade i serien WOOD med massive egetræsfronter.
WOOD er en eksklusiv model hos det svenske køkkenbrand Wood, der præsenterer en ny mørk variant i et køkkenmiljø skabt til hverdage i familier med vægt på funktionalitet og design.
Køkkendesignets enkle, rene linjer fremhæver gløden og de lodrette åretegninger i de mørke egetræsfronter. Låger og skuffer er fremstillet af massivt egetræ hele vejen igennem, og det naturlige understreges af overfladebehandlingen med miljøvenlige, vandbaserede olier til overfladen.’
WOOD fås allerede i tre forskellige udførelser - hvidpigmenteret eg, sortbejdset eg og en lysere brunbejdsning - der hver især indbyder til at skabe et individuelt udtryk.
Råmaterialet til Wood kommer fra nærområdet omkring fabrikken i Ballingslöv, hvor køkkenerne produceres. Her forfølges en klimavenlig politik om at skabe en CO2 neutral produktion og i det hele taget sikre de meste bæredygtige løsninger.
Ny i Danmark
Svenske Ballinglöv introduceres for første gang til de danske køkkenkunder. Det første showroom er netop åbnet i Holbergsgade i Københavns indre bydel, og med den erfarne køkkenmand Henrik Witt i spidsen, er første skridt taget til det svenske indtog på det danske køkkenmarked.
Ballingsløv indgår i én af Skandinaviens største køkkenkoncerner, Ballingsløv International AB.