Small Living News
Italiensk køkkendesign er for køkkenbranchen, hvad Ferrari er for bilverdenen, og Morosso for møbler
Italienerne har for længst fanget den stærke tendens til downsizing, måske fordi de har været vant til at bo småt i storbyerne. To af de toneangivende køkkenbrands - Falper og Alpes Inox - giver hver især deres bud på en alt-i-én køkkenø spækket med innovative løsninger og i toplækkert design.
Falpers koncept Small Living Kitchen er udviklet i sammen med designeren Andrea Federici. Konceptet Small Living Kitchen har indbragt ham hæderen som Årets Køkkendesigner 2023 ved EDIDA Prisen 2023. Det elegante og fuldt funktionsdygtige køkken består af en køkkenø, der blot fylder 2,5 kvadratmeter. Flere patenterede og innovative løsninger gør det muligt at samle vask, armatur, kogesektion og funktionelle skuffer i ét møbel. Som ekstra elementer kan tilføjes et bord i komposittræ eller en snackbar bestående af en supertynd bordplade. Køkkenet fås i stål eller stenmateriale og kan suppleres med skabselementer langs bagvæggen. Et køkken, som du let kan tage med dig, når du flytter.