70-årigt køkkendesign, der holder

 

Den italienske familievirksomhed Alpes-Inox fremstiller køkkenelementer i sølvskinnende stål efter traditionsrigt håndværk

Sølvskinnende elementer, bordplader, kogesektion og vaske skabt i et minimalistisk design. Alpes-Inox hedder det 70 år gamle køkkendesign, der med justeringer stadig er det samme og stadig er lige aktuelt. Et design, der eksisterer udenfor tidens trends.

Løbende tilpasses design og funktionalitet, og det optimeres i forhold til sikkerhed og energi. Alligevel genkendes designet i stålkøkkennet fra dengang for 70 år siden, da den italienske entreprenør og designer, Nico Moretto, grundlagde virksomheden.

Grundlæggerens to sønner, Aldo og Bruno driver familievirksomheden videre i Veneto-regionen, der er kendt for sin kunst og fine kunsthåndværk. Her fremstilles stålelementer og udstyr til køkkenerne efter gamle håndværkertraditioner i kombination med moderne højteknologi.

”Den eneste seriøse udvikling af det æstetiske design sker i forehold til etiske issues som ergonomi, sikkerhed, energibesparelser og økologi. Vi er ikke interesserede i “nyheder for deres egen skyld”, men fokuserer på at perfektionere det, der allerede virker,” lyder familiens designfilosofi.

Det 70 år gamle design er justeret undervejs, men materialet og udtrykket er det samme. Foto: Alpeniox

I en gammel ejendom på Vestsjælland har ejerne valgt at indrette køkkenet med stålelementer fra detitalienske køkkenbrand Alpes-Inox.
Foto: @julieskovnicholaisenyahoo

Gaskomfur, vask og åbne reoler er nogle af de elementer, der hører til Alpe-Inox køkkenet.
Foto: @julieskovnicholaisenyahoo

NYHED: Compact Living med Alpes Inox

All-inclusive. Køkkenøen fra Alpes Inox rummer alle nødvendige funktioner for at kunne tilberede et godt måltid – bordplads til at snitte og skære, vask til at skylle, kogesektioner og skuffer til opbevaring og affaldssortering. Ø’en optræder som et centralt punkt, som livet foregår omkring, og hvor du kan deltage i madlavningen fra alle fire sider. Ståløen er håndlavet på Alpes-Inox’s fabrik i Norditalien, hvor 70 år gamle traditioner og filosofi om godt køkkendesign holdes i hævd. Stålreoler kan supplere øen, der også er flytbar. 

Fotos: @alpesinox


LÆS MERE I VORES KØKKENTEMA OM SMALL LIVING >


Designcoach

Designcoach by Angela Lund is a dedicated design agency specializing in creative web design and brand identity.

designcoach.dk
Forrige
Forrige

Smukke tendenser til husets hjerte

Næste
Næste

Harmonisk køkkendesign