Teatime
Keramik + foto: Lov i Listed
Te rummer en masse kultur og historie. Kunsten at dyrke, tørre teblade, blande og tilberede en kop te kræver indsigt og omhu. At servere te er også en helt særlig kultur, og her spiller valget af kop eller krus en vigtig rolle for selve smagsoplevelsen.
FUN FACTS
- Te er næst efter vand den væske, der drikkes mest af i verden.
- Te opstod i Kina, muligvis først som en drik med helbredende virkning.
- Portugisiske præster var de første til at bringe teen og drikken til Europa i det 16. århundrede.
- Op gennem 1700-tallet vandt teen indpas i nordiske hjem og erstatter øl eller brændevin.
- Den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg priste teen som en ”drik, der tillader borgerskabets fruer at gøre ti visitter på en dag uden at vende berusede hjem igen.”
Om du foretrækker fine porcelænskopper eller robuste keramikkrus, er i høj grad en smagssag.
De fleste interiørbrands gør meget ud af at skabe en historie omkring tekopper og -krus. Men du kan også gå på jagt i kunsthåndværker butikker og på markeder – eller tag på besøg i keramikværksteder.
Rundt om i Danmark, Norge og Sverige findes der masser af små keramikværksteder, der forstår kunsten at dreje de krus, som er rare at holde om og drikke af. En god oplevelse på en ferie i storbyer eller i ferielandet.
Brug tid på at udsøge dine personlige favoritter og få historien om keramikerens tanker om form og farver – og måden at arbejde på, der også er forskellige. Med tiden får du din helt personlige samling af tekrus.
Nyd at vælge et forskelligt krus til forskellige tetyper, og giv dine gæster mulighed for selv at vælge et krus.
Her et par af vores favoritter
Fra den bornholmske natur
Lov i Listed leger med mange af de kendte restauranter, og det forstår vi godt.
Torben Lov og Susanne Glerup Lov bor og arbejder i Listed på Bornholms østkyst. Inspirationen til deres keramik får de under daglige vandretur i den bornholmske natur – klipper, strand, mos, lav, drivtømmer og muslingeskaller lægger farver og former til det, der bliver drejet i værkstedet.
Her et udvalg af deres skønne krus, som findes i fem forskellige farver - laks, råhvid, lysegrøn, lyseblå og mat sort. Mix dem på kryds og tværs.
Besøg parret i deres værksted i Listed på Bornholm eller på Instagram og Facebook
I Henningsvær på Lofoten besøgte vi i sommer Arts & Craft Galleri i en gammel, traditionel bygning, Engelskmannsbrygga. Jeg faldt pladask for den nordnorske keramiker
Cecilie Haalands smukke Stripekopper med tydelig inspiration fra Lofotens storslåede natur – bjergene, havet og himlen.
Se også www.shop.engelskmannbrygga.no
Keramikeren Ninna Gøtzsche gør en dyd ud af at formulere sig i ler. Med sin værker fortæller hun en historie – med form, materiale, idé og fordybelse.
Oprindelig uddannet på Glas- og Keramikskolen på Bornholm og efter tre år i London er basen hendes værksted og galleri i Jægergårdsgade i Aarhus. Midt mellem guldsmede og garnforretninger, hippe cafeer og gamle vinstuer finder du Formuleret på hjørnet, tre trin ned.
Ninna har udstillet i bl.a. Chicago, London og New York.
Ved vejen til det egentlige Molsland, i et gammelt fiskerhus i Egens, bor keramikeren Malene Møller-Hansen. Ofte står døren åben til hendes værksted og galleri, og så er det et inspirerende afbræk at standse bilen eller cyklen og kigge indenfor.
Hendes ting udtrykker masser af glæde, humor og håndværksmæssig seriøsitet, ofte rig på detaljer. Livlige motiver af frugter eller dyr optræder ofte i hendes farverige keramik og specielt hendes krus og kopper kendes på de uhøjtidelige former og festlige farver.
Keramikeren Hanne Bjerregaard inspireres af lyset, havet og himlen i Skagen, hvor hun tilbringer en stor del af året. Hendes krus er enkle i formen og udtrykker en elegant lethed.
I København er vi blandt andet vilde med disse trendsættende keramikere, som vi lige må have med.
Hos MK STUDIO står keramikeren Magdalena og kokken Michal sammen for udvikling og fremstilling af unikt æstetisk og holdbart design. De hvide kopper, i hvidt porcelæn med en mat finish. er fra serien Bubble, som findes i flere farver.
Keramiker Inge Vincents er internationalt kendt for sit forfinede skandinaviske udtryk og dyrkning af fremstilling af “hysterisk tynde”, men funktionelle brugskunstprodukter i hvid og porcelæn.
Vis os gerne din samling af tekrus på Instagram #scandinaviankitchen_tekrus