Snedkerkøkken, der spiller i messing og mørke toner

Smukt vitrineskab indgår i køkkenløsning i Valby. Skandinavisk køkkendesign kombinerer røget egetræ med tilbehør i messing

Marmor, messing og massive træfronter spiller harmonisk og flot sammen i et æstetisk og funktionelt køkken i StorkKøbenhavn.

Det er en ren fornøjelse at opleve det gode håndværk i alle samlinger, åretegningerne i de plane overflader og ikke mindst de massive træskuffer.

Frederiksberg Snedkeri står for indretningen og den håndværksmæssige udførelse af køkkenet i en nyrenoveret bolig i Valby.

Indretningen består af et langt, praktisk køkkenbord, rummelige højskabe, en dejlig stor køkkenø og et højt vitrineskab. Det fremstår som et eksklusivt møbel med fronter i røget eg med indvendige skuffer i natur-eg.

Markante linjer og fine snedkerdetaljer træder i karakter i køkkenet, hvor lyset vælter ind af de sprossede vinduer og terrassedøren. Netop lyset giver i sig selv en fin kontrast til det mørke træ, og fremhæver hver eneste detalje.

Den nordiske køkkenstil kommer til udtryk i snedkerkøkkenet fra Frederiksberg Snedkeri, der har skabt et funktionelt og æstetisk køkken i Valby. Vitrineskabet fremstår som et møbel med fronter i røget eg, skuffer i natur-eg og trukket glas.

Bordplader i grøn quartzite står flot til det mørke træ. Elegancen tilføres af udstyr og tilbehør i messing – greb, armatur, vask og lamper.Ved køkkenøen er der plads til tre høje stole i mørkt træ og sort læder, som perfekt matcher hele køkkenstilen.

Designcoach

Designcoach by Angela Lund is a dedicated design agency specializing in creative web design and brand identity.

designcoach.dk
Forrige
Forrige

Guide til indretning af dine køkkenskuffer

Næste
Næste

TEMA - KØKKENBELYSNING