Køkkendesign reflekterer omgivelserne

Køkken og fotos: Reform CPH

 

Et køkken med metalliske, rillede fronter, der fremstår i en form og et internationalt designsprog, som distancerer sig fra klassiske nordiske designtraditioner.

Fronter i metal fortæller en designhistorie, der lige så godt kan foregå i New Yorker lejligheden som den nordsjællandsk funkisvilla, den minimalistiske bolig på Stockholms havnefront eller i den højloftede patricialejlighed i Berlin Mitte.

Den danske designvirksomhed Reform har demonstreret sit talent for at udvikle prisvindende designs sammen med anerkendte designere. Med Reflect satses modigt på at nå den internationale liga med et nyskabende og avantgardistisk køkkendesign skabt i samarbejde med franske Jean Nouvel.

Den Paris-baserede kunstner og designer bringer sin karakteristiske evne til at fortælle historier og fremkalde billeder i spil. Han bygger med Reflect bro mellem arkitektur og køkkendesign, mens han kanaliserer sin kreativitet til et køkkendesign, som er funktionelt, holdbart og ikonisk.

Leg med lys

Fronterne i rustfrit stål, sort eller metal med højglans, fremstår med lodrette riller. Overfladen reflekterer omgivelser og stemninger, og dermed tilføjes Jean Nouvels signatureksperimenter med lys og atmosfære til køkkenet:

”Rillerne i materialet, som køkkenfronterne består af, giver den en lydløs, men alligevel et klart, karakteristisk udtryk. Rillerne i det skinnende metal reflekterer og kaster lys på en legende måde, som imponerer,” siger Reform-stifter og administrerende direktør Jeppe Christensen.

Reforms køkkendesign afspejler køkkenets centrale rolle i vores hjem, og fokuserer på at imødekomme hverdagslivets nye behov.

Reflect er holdbart - lavet af robuste materialer og skabt i et tidløst design. Nyt stramt og minimalistisk design i et køkken, der kan skaleres op og ned. Dermed imødekommes behovet for small living med ekstravagance.

”Køkkener er skabt til at rumme mennesker og personligheder. Alle hjem er forskellige, og hvert eneste nye køkken har sine egne regler og skal bruges af personligheder, som alle har særskilte behov.” - Reform Cph.

Next stop NYC
Dansk køkkenbrand med internationale ambitioner

Reform stiler højt. I design, kvalitet og udtryk. I indretning af showrooms og indtog på nye markeder. Brandets senest design er skabt i samarbejde med én af tidens vigtigste designere og arkitekter, franske Jean Nouvel.

Reform blev etableret af Jeppe Christensen og Michael Andersen i 2014. Missionen var og er stadig at skubbe til grænserne for køkkendesign ved at udvikle æstetisk køkkendesign i høj kvalitet. Ekstraordinært design i et rimeligt prisleje.

Nytænkende, ikonisk og prisvindende design er i dag Reforms særkende. I samarbejde med anerkendte danske designere og designstudioer som Aspekt Office, Bjarne Ingels, Cecilie Manz, David Thulstrup, Norm Architects og Berlin-baserede Sigurd Larsen har Reform skabt køkkendesign, der distancerer sig langt fra det gennemsnitlige.

Ambitionerne rækker ud i verdenen og i takt med erobringen af nye markeder og åbning af showrooms i bl.a. Stockholm, Hamborg, Berlin, München, Santa Maria og snart New York satser Reform modigt på den internationale køkkenliga. Reform leger med internationale designere som belgiske Muller van Severen, Gent, stockholmske Note og franske Jean Nouvel.

Designeren Jean Nouvel - Foto Reform CPH

Designeren
Kunst og arkitektur

Paris-baserede Jean Nouvel betragtes som én af det 21. århundredes store kreative tænkere. Drevet af ideen om arkitektur som en kunstform, anvender franskmanden sin karakteristiske evne til at fortælle historier gennem arkitektur og design ved at integrere unikke træk fra de omgivende landskaber. 

Jean Nouvels stærke holdninger og lettere provokerende meninger om nutidig arkitektur kommer til udtryk i originalitet - i bygninger, der ændrer deres omgivelser og markerer de byer, de er opført i.

Hverken stil eller ideologi er hans afsæt, men derimod arbejder han ud fra en søgen efter at skabe et unikt koncept i en unik kombination af mennesker, tid og sted.

Designcoach

Designcoach by Angela Lund is a dedicated design agency specializing in creative web design and brand identity.

designcoach.dk
Forrige
Forrige

TRÆ TRÆ TRÆ

Næste
Næste

Råt, rustikt og varmt