Køkken + foto: Stillark

 

En siddeplads i køkkenet inviterer til samtale og hygge

Samtalekøkkenet er et begreb, som opstod i 00’erne. I dag har køkkenet udvidet sin position til familiens leverum, omdrejningspunktet for travle familiers fællesskab. Et sted, hvor man slår sig ned med morgenkaffen eller havregrøden, den hyggelige eftermiddagste, den hurtige snack og fredagsvinen.

En bænk er den hyggelige siddeplads for små børn, teenagere og voksne. Stedet, der inviterer til samtale rundt om spisebordet eller hen over køkkenbordet. Når vi spiser, når vi bager eller slår surdejsbrød op. Et sted, hvor vi mødes til den uforpligtende snak om livets store og små spørgsmål.

Tænk allerede en bænk ind i køkkenindretningen, når du går i gang med at planlægge et nyt køkken. En indbygget bænk er både praktisk og funktionel. Den giver plads til en pause, kort eller lang. Og ofte også til ekstra opbevaring under sædet.

Bænken kan også optræde som et dekorativt indslag og være med til at fortælle historien om det liv, der leves i dette køkkenrum.

Vermland Copenhagen har snedkereret denne smukke bænk i eg og blød læder til et projekt i København. Foto: Vermland Copenhagen.

Den svenske interiørstylist Gabiella Gullberg har i samarbejde med Nordisk Kök indrettet en drøm af et køkken, og fra starten tænkt en hyggelig bænk ind i køkkenløsningen. De cognacfarvede sæder matcher perfekt den specielle nuance abrikos-pink, som er malet ovenpå egetræ. Foto: @kristoffer_johnsson

Hyggekrogen under de skrå vægge udnytter pladsen optimalt i den lysegrønne køkkenløsningen fra Koekkenhavn. Foto: Koekkenhavn

 

En siddeplads afrunder på en fin måde det aflange køkkenbord. Stillarks står bag design, indretning og den varme terrakotta farve. Foto: Stillark. Køkken + foto: Stillark

Stillark har ligefrem skabt en signaturbænk med afrundede hjørner og kuffer. Skabe og fronter i hvass grey i kontrastfyldt kombi med hynde i terrakotta. Foto: Stillark.

Nicolaj Bo har designet og snedkereret plankebordet NB42 og den tilhørende bænk. En fin løsning, som også giver opbevaringsplads under den cognacfarvede hynde. Foto: Nicolaj Bo

Køkkensnedkeren har tilføjet en indbydende hyggekrog til KS22 køkkenet i naturolieret egetræ. Køkken + foto: Køkkensnedkeren

Reform CPH’s populære køkkenbænk.Køkken + foto Reform CPH

 

Selv i det lille køkken blev der bænkeplads til hygge og opbevaring. Køkken + foto: Stillark

 
Designcoach

Designcoach by Angela Lund is a dedicated design agency specializing in creative web design and brand identity.

designcoach.dk
Forrige
Forrige

Modigt og moderne i herskabelige rammer

Næste
Næste

TRÆ TRÆ TRÆ