70er inspireret jubilæumskøkken
Invita-køkken fejrer 50 års jubilæum med køkkendesign med reference til 70ernes æstetik, former og farver
Siden 1974 har det danske køkkenbrand Invita leveret køkkener til tidens skiftende behov og indretningsideer. Til jubilæumskøkkenet anno 2024 er inspirationen hentet i 70erne – en tid med farver, former, flower power og diskotoner. Et udtryk, der defineres af grønne farver, klinker, lyse træfronter og stramme linjer, og som kombineres med nutidens sociale køkkenrum.
Jubilæumskøkkenet baseres på designideen block-thinking – en sammensmeltning af to forskellige designudtryk, nemlig moderne funktionalitet og socialt samvær.
Køkkenet er skabt med moduler og skabselementer i lyst træ, som kan fortsætte ind i både spisestue og opholdsstue, og indbyde til socialt samvær.
En specialudviklet grøn, Pistacie-nuance med referencer til 70ernes grønne farve palette introduceres i en gennemtænkt køkkenindretning med tone-i-tone fliser og højskabsvægge i lyst træ. Den varme, grønne nuance møder den kølige bordplader i rustfrit stål. Væghylder med åbne reoler og to nye greb fuldender jubilæumskøkkenet og inviterer samtidig til at sætte sit personlige præg på køkkenet.