Nyt bestik hylder hverdagen
Stilleben lancerer sit eget bestik og tallerkener i nye farver
Elsker du også hverdage med travlhed og hyggestunder med børnene, langsomme weekender med overskud til bageprojekter og simreretter, der samler vennerne omkring et godt måltid og veldækket bord?
Det danske designbrand Stilleben hylder fællesskabet omkring måltidet og borddækningen med lanceringen af et nutidigt bestik, Alma-serien, i et stringent og funktionelt design:
”For mig er bestik først og fremmest værktøj. Intuitivt kan man mærke om et bestik er rart at bruge, så en harmonisk form og en fysisk balance er essentiel for oplevelsen," fortæller designeren Ulrik Nordentoft.
Alma-bestikket i rustfrit stål er skabt til Stillebens eget Memphis-stel og på millimeter tilpasset tallerkenen, så den ikke rutcher ned.
Til den gode borddækning hører robust og stilrent service som Stillelebens eget ”stoneware”. Memphis får nu føjet to farver til paletten – en dyb Cocoa og let Rose. To farver, der klæder Memphis-stellet og rammer ind i den uformelle borddækning og fællesskabet.
Stilleben hylder hverdagen og fællesskabet omkring måltidet med et nyt bestik tilpasset Memphis-stellet. Foto: Stilleben
Alma-bestikket er designet til nutidens madkultur bl.a. med en teske, der er større end normalt.
Lys rose er en af de nye farver, som kan mixes med Memphis-stellets andre farver.
Bestikket fås i 100 procent rustfrit stål med mat eller blank overflade. Foto: Stilleben
Memphis-stellets forskellige farver . Foto: Stilleben