Koldt eller kogende?
Tap kogende vand direkte fra vandhanen er blevet det nye must-have tilbehør til køkkenet
At vi i Skandinavien kan åbne for hanen og få drikkeklart vand ud af hanen, tager vi som den største selvfølge. Kogende vand direkte fra hanen er efterhånden blevet et must-have tilbehør til køkkenet.
Qookeren har lært os at sætte pris på værdien af øjeblikkeligt at kunne tappe kogende vand, så vi hurtigt kan lave kaffe og te, koge pasta, blanchere grøntsager og skolde både køkkengrejet og sutteflasken.
Som forbrugere får du flere muligheder for at vælge et armatur med en kogende vand til dit nye køkken. To kendte, danske brands - Damixa og TONI Copenhagen – har begge løst de tekniske udfordringer ved at integrere kogefunktionen i eksisterende serier.
Damixa har redesignet én af sine klassikere, Silhouet Instant, og forsynet den med et rillet twist-greb. Det har en ekstra sikkerhedsfunktion, så du ikke uforvarende kommer til at tænde for det kogende vand.
Historisk design, traditionsrigt håndværk og digital teknologi forenes i det klassiske armatur, Christiansborg, når TONI Copenhagen i foråret lancerer en ny funktion til kogende vand, Elements. I produktudviklingen er der lagt væg på et enkelt redesign og det intuitive valg ved integreringen afden nutidige teknologi i det mere end 100-årige design.