Look alike
AUBO lancerer køkken i feelwood – et praktisk og vedligeholdelsesfrit materiale, der ligner egetræ
I jagten på nye materialer har AUBO modigt valgt at udvikle en ny køkkenserie med feelwood-materiale.
Den mørke farve og de lodrette åretegninger føles og opleves umiddelbart som røget egetræ. Udtrykket ligger tæt på naturligt egetræ, men overfladens struktur er skabt ved hjælp af avanceret 3D-teknik.
SEMBRA er italiensk og betyder ”ligner”, og det er forfriskende at se et brand springe ud i lanceringen af et look alike i en tid, hvor eksklusive snedkerkøkkener i massivt træ trender.
Nu kan du anskaffe dig efterligningen - blot til en pris, som appellerer til forbrugere med et begrænset budget og ønsker om et stemningsfuldt, praktisk og vedligeholdelsesfrit køkken. SEMBRA henvender sig derfor til blandt andre til førstegangskøbere, mindre boliger og sommerboliger.
Kernen i SEMBRA er genanvendelige spånplader, som også anvendes i de fleste andre køkkenlåger og bordplader i f.eks. laminat. Spånplader bidrager til bæredygtigheden, fordi træmaterialet kan leveres tilbage til spånpladefabrikken - og genbruges igen og igen.