Tendens - Outdoor Living

 

Foto: Ballingslöv

Køkkenet rykker ud på terrassen 

Med foråret lyder startskuddet til sommerens udeliv med uformelle sammenkomster, masser af rosé og gastronomiske udfoldelser i det fri. Den traditionelle gril får skarp konkurrence fra deciderede udekøkkener. 

På vores nordiske breddegrader er outdoor living trods det lunefulde vejr blevet en megatrend. En tendens, der startede i 00erne, og som bare vokser sig større og større for hvert år. Uderummet – haven, terrassen og altanen – indrettes i dag som et selvstændigt rum med sin helt egen, afslappede stil og stemning. 

Fra årtusindeskiftet har terrassemøblerne udviklet sig fra tunge møbelsæt i Skagen-stil eller et beskedent arrangement med et vakkelvornt bord og to hvide plaststole til en totalindretning, hvor vi investerer i komfortable og veldesignede loungesofaer og spiseborde. Tilføj hertil lækre accessoires som lamper, outdoorpuder og -tæpper.   

En veludstyret, stor grill til både bøffer, pizzaer og juleanden har længe været dominerende, mens udekøkkenet har levet en mere beskeden tilværelse, ofte som et DIY-projekt, der både involverer mursten, betonklodser og stålriste. 

Nu rykker køkkenet for alvor udenfor, og et decideret udekøkken er det nye must-have.

Flere køkkenbrands lancerer udekøkkener i versioner fra de enkle bestående af en bordplade og nogle hylder til luksusudgaven, der er designet som en køkkenø med både vask, indbygget grill og siddepladser.  

Vi har udvalgt flere spændende udekøkkener til inspiration for sommerens projekter.


Formfuldendt og funktionelt 

Svenske Ballingslöv har fanget trenden og lancerer i foråret et outdoor-køkken i et formfuldendt design, der både imødekommer vejrets udfordringer og behovet for kulinariske udfoldelser hos dem, der elsker at lave mad i det fri og samle børn, venner og familie. 

Køkkenet er skabt som en køkkenø, som er fremstillet af det stærke keramiske materiale Dekton.

Desuden er det udstyret med rummelige udtræksskuffer og hylder i stål. Som en ekstra bonus er der vask, mulighed for indbygget grill og siddepladser omkring køkkenøen.

Det modulopbyggede køkken giver mange muligheder for at skræddersy sit helt eget outdoor-kitchen – i alt 64 forskellige kombinationer. 

Formfuldendt og funktionelt outdoorkøkken fra Ballingslöv.Foto: Ballingslöv

 Foto: Ballingslöv

Foto: Ballingslöv

Foto: Ballingslöv

64 forskellige opstillinger kan du vælge imellem, når du indretter terrassen med et udekøkken. Foto: Ballingslöv

Luksusudgaven med både vask, grill og siddepladser til gæsterne. Foto: Ballingslöv

 
Designcoach

Designcoach by Angela Lund is a dedicated design agency specializing in creative web design and brand identity.

designcoach.dk
Forrige
Forrige

Stoledesign i børnehøjde 

Næste
Næste

Shakerkøkken i moderne fortolkning