bulthaup b2 serie
Foto: bulhaup
Køkkenet, der blot består af tre skulpturelle elementer
Det tyske køkkenbrand bulthaup er indbegrebet af enkelt design med vægt på det funktionelle. Ethvert køkken fremstår som en stærk kombination af funktionalitet og æstetisk design.
bulthaup b2 serien fra den eksklusive tyske køkkenvirksomhed er en klar demonstration af, hvordan det kan lykkes at reducere en komplet køkkenindretning til tre skulpturelle elementer, som rummer alt det, du har brug for både i travle hverdage og i weekender med tid til gastronomiske udfoldelser.
Alle overflødige detaljer er skåret væk, og hvert eneste behov og hver nødvendig funktion er nytænkt til et enkelt koncept. Et arbejdsbord, et højskab til hvidevarer og et værktøjsskab med plads til al køkkengrejet. Ifølge bulthaup-filosofien er det alt, hvad du behøver for at indrette et æstetisk og funktionelt køkken.
De tre elementer kan endda udvides med endnu en funktion, nemlig spisepladsen. Bordet, der rent faktisk fremstår som et bord på ben, kan foruden indbygget vask og kogesektion forlænges med en spiseplads.
Hvert af elementerne er selvstændige enheder, som det er let at flytte undt i rumme, når familiens størrelse og behov ændrer sig eller flytter til en ny bolig.
Bulthaup har nytænkt køkkenindretningen og reduceret den til tre elementer – bordet, skabet til køkkengrej og højskabe til hvidevarer. Foto: bulhaup
Gastronomens ultimative værktøjsskab
Designerne bag Bulthaup serien b2 har været en tur i håndværkerens velorganiserede værktøjsskab for at få inspiration til udviklingen af et køkkenskab, der rummer alt det, du bruger i dit køkken.
Først tømte designgruppen et konventionelt køkken for alt for dernæst at udvælge de mest nødvendige redskaber – gryder, pander, knive og skåle – samt service - tallerkener, bestik og glas. Herefter var designernes udfordring at placere tingene i skabet på den perfekte opbevaringsplads for hver enkelt ting.
Resultatet er blevet et flot og funktionelt skab, hvor du helt intuitivt finder det værktøj og de køkkenting, som du bruger i den daglige madlavning.