Design til affaldet
Foto, øverst: Vipp
Affaldssortering er ikke alene kommet for at blive, men allerede fra i år skal vi vænne os til at sortere vores affald i flere kategorier – i alt fem forskellige plus farligt affald.
Det kræver, at vi nemt og hygiejnisk kan sortere affaldet i køkkenet i seks forskellige affaldsspande.
Heldigvis tænker flere og flere designere og brands i at udvikle funktionelle beholdere i godt design, som tåler at stå fremme i vores køkken, og en anden mulighed er at købe integrerede affaldssystemer til dit køkken.
90 årigt design
Holger Nielsen grundlagde den danske designvirksomhed VIPP tilbage i 1932. I første omgang fremstillede han metalspandene til hustruens frisørsalon, men mange af hendes kunder efterspurgte tilsvarende pedalspande til f.eks. læge- og tandlægeklinikker.
VIPP spanden blev sat i produktion i en nyopført fabrik i Randers, og designet lever videre i dag med ganske små justeringer.
”Good design never goes out of fashion”
Holger Nielsen, grundlægger VIPP
Ferm-design
Den danske designvirksomhed ferm LIVING lancerer en oval beholder i et enkelt design, som hjælper dig med at sortere affaldet og samtidig holder køkkenet rent.
Enkel Bin fremstilles i pulverlakeret carbon i to farverne cashmere og sort.
Prisvindende affaldsspande
Designvirksomheden VE2 har designet serien Cirkular for Zone Denmark, og det funktionelle design har indbragt en fornem pris – German Design Award.
Affaldsspandene fås i tre størrelser, så de kan stables – en praktisk løsning.
Sorter dit affald
Fra 2023 skal vi sortere vores affald i fem kategorier:
• Hård og blød plast, mad- og drikkekartoner
• Metal og glas
• Papir, småt pap og tekstil
• Madvarer
• Restaffald
• Plus farligt affald